Om vinter/sommerdæk skift…

De seneste hårde vintre har bevirket at anvendelsen af vinterdæk er mere udbredt en nogensinde. De fleste bilister vælger et komplet sæt vinterhjul (på fælge), som er hurtige at skifte når tiden er inden. Er man fortrolig med donkraft og hjulnøgle, slipper man for at ”stå i kø” når tilstrømningen på værkstederne er størst og så kan man foretage skiftet lige når det passer en. Hvornår det skal ske er selvfølgelig en vurdering af hvor lang eller kort vinteren bliver. En god regel er at montere vinterdækkene i slutningen af oktober og skifte til sommerdæk i begyndelsen af april. Så vil der erfaringsmæssigt sjældent opstå overraskelser. Samtidig bruger man så begge sæt dæk ca. lige lang tid pr. år. Det giver mulighed for at også vinterdækkene tager deres tørn og bruges på linie med sommerdækkene og derved også retfærdiggør investeringen økonomisk. Inder man sætter det afmonterede hjulsæt i til side, er det en god ide at gøre dem ordentlig rene med FælgRens og evt. polere dem. Endvidere fjernes sten o.l. fra mønsteret og fælg og dæk checkes for beskadigelser, som i givet fald bør afhjælpes inden alt for længe, så det ikke går i glemmebogen inden næste sæson. Opbevaring af dæk er ideel i et mørkt, køligt rum. Forinden anbefales det at øge dæktrykket med 0,5Bar og stable dem liggende, så der ikke opstår såkaldte ”flat-spots” i lagerperioden.
Sidst men ikke mindst bør man ikke glemme afbalancering. Det er god latin, hver 30-40.000 km, hvis der ikke forinden er noget der tyder på ubalance, eller skader på dæk/fælge.



Læs om produkt..