Lakpleje 1 - når bilen er ny eller nylakeret .

En ny bils lak er under normale forhold helt afhærdet 8 dage efter den ruller ud af fabrikken. Derefter er det en fordel hurtigt at forsegle lakken så den beskyttes mod miljøpåvirkninger.

Det er vigtigt at lakken er ren, fri for sand, snavs, voksrester. Lakbehandling foretages i skygge og bedst/lettest ved 15-20°C.

Hvis lakken efter vask fremstår uden ridser er behandling med Xtreme HybridTechWax eller SONAX HardWax optimal som førstegangs-behandling. Disse produkter indholder voks, der forsegler og beskytter lakoverfladen.

Har lakken små fine ridser anbefales det at behandle med Xtreme DeepGlossPolish eller SONAX Polish&Wax første gang.
Det gælder også hvis lakken tidligere er behandlet med et andet lakplejefabrikat.
Xtreme DeepGlossPolish og SONAX Polish&Wax indholder polermiddel og voks. Det betyder at disse produkter renser, polerer, fjerner småridser og forsegler i een arbejdsgang.

Behandlingens holdbarhed er let at følge - den er effektiv så længe regn danner små fine vandperler - der blæser af når man kører.
Når regn på lakken ses som en stor våd flade er forseglingens virkning borte. Så er det igen tid til lakpleje.

Vind og vejr - ikke mindst solens ultraviolette stråler, falmer og nedbryder lakoverfladen. Derfor er det vigtigt at lakpleje ikke kun foretages som en engangsforeteelse men derimod efter behov.

To årlige behandlinger er alt hvad der skal gøres, hvis man benytter garage. Skift halvårlig mellem en behandling med Xtreme DeepGlossPolish eller SONAX Polish&Wax og HybridTechWax1 eller SONAX HardWax, så er lakken pæn og velbeskyttet året rundt.

NB! Rigtig lakpleje begynder altid med grundig vask, herefter behandles udvendig ulakeret kunststof med Xtreme KunststofGel, for at undgå hvide afsætninger fra Polish&Wax behandlingen. Her efter foretages den egentlige lakbehandling.
Det betaler sig at læse brugsanvisningen på bagsiden af de enkelte produkter - så kommer man lettest til målet.


Læs relateret FAQ..