Noget om bilvaskeanlæg

Automatvask er det lette alternativ til Gør-det-selv-vask og ikke kun i den kolde årstid er det den mest benyttede form.

Vaskeprocessen består normalt af 4 trin:

1. Forvask/opblødning og afskylning.
2. Sæbevask og afskylning
3. Voksbehandling og afskylning
4. Tørring

6-8 minutter tager det ca. – så er bilen igen klar og så ren som det nu er muligt under de givne forhold. Vaskeresultatet påvirkes nemlig af en række faktorer som vaskeanlæggets kvalitet – alder og vedligeholdelsesgrad, den benyttede kemi, årstiden, kørselsbetingelser og lakkens tilstand m.v..
Ikke mindst børsternes kvalitet og nedslidningsgrad er af betydning. Nye børster har fine bløde spidser - som små pensler, der mættede med skum rengør lakken nænsomt og effektivt uden at ridse. Efterhånden som de små penselhår slides - får lakken en mere hårdhændet behandling, når de ikke mere kan fastholde så meget skum/væde. I fagkredse betragtes ca 25.000 vask som tidspunktet, hvor børsterne skal udskiftes. På veldrevne vaskeanlæg, hvor kvaliteten er i højsæddet, serviceres vaskeanlægget regelmæssigt med klare angivelser af, hvad der skal gøres efter så og så mange vask. Herunder kontrol af funktion – vaskeprogram afvikling, kemidossering udskiftning af børster m.v.
Udover regelmæssig service hører også daglig kontrol af at anlægget fungerer og selvfølgelig løbende renholdelse - så anlægget fremtræder rent og ordentligt.
Også vaskemiens kvalitet og dosseringsmængde har afgørende indflydelse på resultatet – hverken for lidt eller for megen kemi er sagen. De forskellige typer kemi - der benyttes skal være nøjagtigt afstemt efter maskinens styringsprogram for at man opnår den optimale vask og tørring.
Men selv når dette er opfyldt er der stadig forhold, der spiller ind og som påvirker slutresultatet.
Bilens fælge og specielt de forreste - udsættes for kraftig tilsmudsning fra bremserne. Bremsebelægning og jernpartikler fra bremseskiverne hvirvles bort ved opbremsning. Dette støv kan være flere hundrede grader varmt og brænder sig derfor fast i fælgenes overflade og karosseriets paneler m.v. Hvis der kun vaskes med længere tidsintervaller bliver ophobningen af bremsestøv ofte så omfattende at den kemi, der anvendes ikke får tilstrækkelig opblødningstid under forvasken til at bremsestøvet opløses og fjernes.
Med visse andre typer snavs som tjære og insektrester forholder det sig på samme måde. Kun hvis man selv gør noget før vaskeprogrammet påbegyndes - når man det perfekte. Insekter foreksempel, der overvejende består af æggehvide er et andet typisk eksempel. På varme sommerdage kan bilens front blive helt lodden og når solen har indtørret insektresterne til miniature spejlæg i tusindevis, sidder de så godt fast at selv det bedste automatvaskeanlæg har svært ved at få has på dem - indefor det snævert afmålte tidsinterval vaskeprogrammet tillader.
Som forbruger kan man i situationen selvfølgelig påstå at der bør bruges skrappere kemi generelt – men hvad med de biler der ikke er så snavsede og hvad med spildevand og miljøkrav som vi vel også i sidste ende stiller krav til !
Den bedste løsning er - at vi når situationen kræver det - gør lidt forarbejde – i form af påføring af fælgrens og insektfjerner – blot nogle få minutter før den egentlige vask uanset om den er automatisk eller manuel. Det kan være nødvendigt også at benytte svamp eller børste, men ved at gøre det forlods er det overkommeligt - da vaskeprogrammet jo efterfølgende sørger for afskylning og tørring.

Ved til slut at aftørre resterende vanddråber slipper man for irriterende kalkafsætninger på lak, dørkarme ruder og spejle. SONAX MicrofiberKlud Art. 450800 er ideel til formålet .
Efterfølgende når kluden er let fugtig fanger den lynhurtigt urenheder på lak og ruder.

Det hele tager nogle få minutter - men gør forskellen og sætter prikken over I´et.